Tv-programmer på dansk tegnsprog

Hele Udsyn d. 25. februar 2023

31min

Udsyn viser følgende programmer:

Igor og Laura – et år efter
Udsyn har et gensyn med ægteparret Laura og Igor Sapega i London. Vi mødte dem sidste år kort efter at Rusland angreb Ukraine d. 24. februar 2022.

Laura er fra Ukraine og Igor fra Rusland. Netop derfor kom krigen meget tæt på for dem begge, selvom de lever langt væk fra familie og venner.

Udsyn er taget tilbage, for at se hvordan det går dem.

Siden sidst er der sket dét, at Lauras mor og mormor er flygtet til London og bor nu sammen med parret og deres lille barn.

Danskerne set udefra (S1:E2)
Udsyn viser andet afsnit af ’Danskerne set udefra’. Det er en ny, lille serie, hvor vi danskere kan få indblik i, hvad det er, der kendetegner os danskere? Hvad er typisk for os?

Leila Svetlov har fra sidste sommer, som nytilflyttet svensker, et bud.

Denne gang ser Leila især på vores drikkevaner og fester.

Share: