Om vores programmer
Hver lørdag kl. 12.00 sender DR2 magasinprogrammet ”Udsyn” på tegnsprog. Det er Døvefilm, der producerer programmet.
Udsyn er et tegnsprogsmagasin, der hver uge har fokus på det, der sker i døveverdenen. Vi dækker kulturelle begivenheder og historier fra døveverden. Vi har fokus på det der rører sig i tiden – alt sammen på dansk tegnsprog.
TegnNyt er Døvefilms daglige nyheder, der produceres i samarbejde med DR. Her finder du de seneste nyhedshistorier fra ind- og udland, men også nyt fra døveverdenen. Tegn Nyt kan ses på Tegnsprogskanalen i alle hverdage eller på DR’s hjemmeside.
TegnNyt Baggrund er programmet, hvor vi går bag om nyheder og tidens aktuelle temaer. Her er tid til at gå i dybden og til at give en forståelse for komplicerede emner. Programmet er produceret i samarbejde med DR og er ca. 30 minutter langt.
TegnNyt Baggrund kan ses hver fredag kl. 19.30 på Tegnsprogskanalen og efter udsendelsen på DR’s hjemmeside.