Hemmeligheden bag et godt liv – Judy Nielsen
15:30 min.
Hvad er hemmeligheden bag et godt liv? Det spørgsmål har vi stillet en række seniorer. Judy Nielsen fra København er over 80 år gammel og meget aktiv. Hun er en del af Brohusklubben i Døveforeningen af 1866, hvor hun som frivillig er vigtig, for at tingene kører. Hun hjælper til med frokosten, kaffe og kage og opvasken. Og så lige alt det andet.
Men hvad er det, der holder hende kørende og frisk? Er det at holde sig i gang fysisk? Er det de faste rutiner fra morgen til aften? Eller er det fællesskabet med de ligesindede? Vi fulgte efter hende en dag, for at nærme os svaret. Og der er fart over Judy.
