Vores historie
2016
12. maj. Socialstyrelsen beskikker to nye medlemmer af bestyrelsen; Majbritt Frisk Andersen, døvekonsulent, CFD og Jens Harder Højbjerg, kommunikationschef, Hjerteforeningen.
10. maj. Socialstyrelsen godkender nye vedtægter, hvori det fremgår, at bestyrelsen udvides med to medlemmer, så den er på 7 i alt. Det er den siddende bestyrelse, som udpeger de to medlemmer. Ét medlem har så vidt muligt en særlig viden om mediebranchen og ét medlem har så vidt muligt særlig viden om, eller professionelle erfaringer med segmenter indenfor målgruppen.
13. februar sender afleverer Døvefilm for første gang TV-program i HD format. DR2 er på det tidspunkt ikke i stand til at sende i HD, men på nettet, kan i stedet ses den fulde kvalitet.
8. februar Døvefilm live-chattede for første gang med seerne.
22. januar Strategiseminar: Medietilbud til døve i fremtiden. Døvefilm inviterede til seminar med deltagelse af mange interesserenter indenfor døveverdenen, og 18. januar var der debataften i Fredericia Tegnsprogsforening om det samme emne.
2015
3. december blev folkeafstemningen om Danmarks EU-retsforbehold dækket på Tegnsprogskanalen frem til midnat.
18. juni blev Folketingsvalget dækket på Tegnsprogskanalen frem til 01:30. På Døvefilms Facebook side blev valget dækket ”live” med opdateringer fra brugere og fra Døvefilms redaktion på Christiansborg.
7. marts var Døvefilm vært for et seminar sammen med NRK’s tegnsprogstolke, 27 deltagere i alt.
Lørdag d.17.januar skifter Tidens Tegn sendetidspunkt. Fremover sendes det ugentlige magasin fra Døvefilm på lørdage klokken 9:05 på DR2.
2014
Oktober skiftes studie, grafik og hjemmeside udseende.
August inkluderes ungdomsprogrammet ”Sign Up” i programmet ”Tidens Tegn”. Der produceres fortsat samme mængde tv til de unge, nu bare i fælles indpakning.
Juni giver DR tilladelse til at Døvefilm kan lægge alle programmer fra perioden 1993-2010 på deres hjemmeside.
I juni skiftes de 3 DDL-udpegede medlemmer af bestyrelsen ud. Lasse Jensen, Mette Bertelsen og Ole Rønne-Christensen skiftes ud med Julie Hejndorf, Lars Knudsen og Søren Kyu Winkel. Formand er stadig Nina Palle.
24-25. maj International Meeting for producenter af tegnsprogs TV. Døvefilm var vært.
2013
Døvefilm fejrer 50 års jubilæum med besøg af daværende Social- og Integrationsminister Annette Vilhelmsen (F) og 80 inviterede gæster til en jubilæumsreception fredag d. 16. august. Lørdag d. 17. august er seerne inviteret til Galla-forestilling i VerdensKulturCentret på Nørrebro. Knapt 100 festklædte mennesker mødte op.
2011
Døvefilm afleverer mere end 100 forskellige værker fra vores omfattende produktion til Statens Arkiv for bevarelse for eftertiden (video-, film-, stillbilleder og tekster).
Mette Bergqvist bliver leder.
2009
1. oktober, Døvefilm stoppede med at sende Nyheder på Tegnsprog.
2008
December starter DR med også at sende magasinprogrammer på ”den digitale kanal”, DTT.
2006
31. marts starter de tolkede nyheder. Det skete på ”den digitale kanal”, DTT. DR og TV2 Danmark ønskede at tegnsprogtolke en række af sine nyhedsudsendelser, og dermed gled det første tolkede program over skærmen, hvis man havde den (dengang) særlige digitale box.
Døvefilm flytter fra Rentemestervej til Vermundsgade 38 B.
2004
Sendetiden udvides til nu at have en varighed på 1 time, og Døvefilm overtager i den forbindelse DR’s eget program på tegnsprog.
2003
Flemming Arentoft bliver leder. Han fortsætter frem til februar 2011.
2001
Med et større bidrag fra Satspuljen fik Døvefilm nyt teknisk udstyr (redigering, kamera m.v.).
2000
Nyt tv produktionsudstyr anskaffes.
Formandsposten overtages af Nina Palle.
1998
Peter Knudsen fratræder som formand pga. sygdom. Formandsposten varetages af konstitueret formand Britta Hansen (frem til 2000).
1997
Døvefilm flytter fra Bryggervangen 11 til Rentemestervej.
1996
Per Poulsen bliver leder.
1994
I januar ophørte Døvefilm med at sende det store antal videobånd til abonnenter. Antallet af abonnenter falder gradvist gennem årene, eftersom der nu sendes tegnsprog på tv. I stedet blev Døvefilms programmer vist på DR1 med 40 minutters sendetid hver lørdag formiddag.
1993
Arne Knudsen stopper som chef for Døvefilm. Herefter overtager Steen Rehder chefstolen og ansvaret med driften af Døvefilm.
Formand for Døvefilm bliver Peter Knudsen i stedet for Annelise Harboe.
1993
Døvefilm begynder i februar på produktionen af ”Nyheder på Tegnsprog”, som blev sendt på DR på alle hverdage kl. 17.50. Det kom i stand som et samarbejde mellem Døvefilm og DR. Døvefilm stod for det journalistiske indhold og for ansættelse af døve værter, og DR leverede studie- og teknikfaciliteter.
1990
Døvefilm overgik til at fremsende båndene som brevpost.
Der blev i 90’erne produceret programmer på mellem 45-90 minutter, afhængigt af stofmængden. Først og fremmest var det stadig ”Video-Avisen” med orientering om aktuelle emner, oversat og bearbejdet til tegnsprog. Men der blev også produceret programmer for børn ”Værkstedet”, ”Periskopet” og f.eks. historiske programmer, dramatiseringer, rejsemålsprogrammer eller døve-relaterede begivenheder.1988
En statistik viser 14.000 udlån fra videoteket siden 1980.
1. august fejres 25 års jubilæum.
15. juni udsendes program nr. 289 med klip fra Døvefilms historie. Det er produktion nr. 940.
Der er nu 2.200 abonnenter, 4-5.000 seere pr. program. På årsbasis fremstilles og distribueres 30.000 kopier.
1987
Socialminister Mimi Stilling Jakobsen besøger Døvefilm.
Døvefilm bliver i 1987 nødt til at skære ned på antallet af udsendelser fra 20 til 17 udsendelser for at få råd til at udskifte det kostbare tekniske udstyr, der er nedslidt. Døvefilm fik intet tilskud til løbende udskiftning og fornyelse af det tekniske udstyr. Det medførte, at Danske Døves Landsforbund på sit landsmøde vedtog en protest, som fik megen presseomtale.
1986
Distributionen af videokassetter indtastes på EDB.
Nordisk Ministerråd foranlediger udveksling af videoprogrammer til døve i de nordiske lande.
”Video-Avisen” afløser ”Aktuelt” fra 1. september.
1985
Socialminister Elsebeth Kock-Petersen besøger Døvefilm Video.
Der gennemføres en seerundersøgelse fra samtlige seere omhandlende 4 programmer. Der blev afsat 36.717 krydser. 65 % fandt programmerne gode, 27% middelgode og 8% ikke gode.
1984
Egmont H. Petersens Fond bevilger kr. 330.000,- til teknisk udstyr og Socialstyrelsen giver kr. 330.000,- som ekstrabevilling.
85 ansøgninger om video kræver lange forhandlinger med kommunerne, før de godkendes til sidst. Nu 1.500 abonnenter.
1983
Videoprogrammerne sendes nu til døve på Grønland.
19. december ophæver Socialministeriet aldersgrænsen på 18 år, så døve børn nu også kan få video.
1982
Spørgekort til 900 abonnenter viser, at der er 3.400 seere.
Flere lokaler lejes i Bryggervangen 13 i sammenhæng med lokalerne i nr. 11. Nu 1.500 m2
Produktion af ”Aktuelt” begynder 1. oktober.
1981
Nu 800 abonnenter. Færøerne godkender video til døve. En kommune på Sjælland nægter at bevilge video, men socialminister Ritt Bjerregaard griber ind og får bevillingen gennemført.
1980
Døvefilm bliver en institution under Socialstyrelsen med navnet Døvefilm Video.
Formanden, Annelise Harboe, udpeges af Socialstyrelsen, 3 medlemmer udpeges af Danske Døves Landsforbund og 1 medlem udpeges af Danmarks Radio.
Fra 1. april udsendes 2 programmer pr. måned i farver (20 programmer årligt).
Døvefilm lejer flere lokaler i huset, nu 1.280 m2.
1979
Socialministeriet godkender 14. marts videomaskinen som hjælpemiddel for døve.
Døvefilm skal indstille til kommunerne, hvem der skal have videomaskine.
VHS-systemet vælges til distribution. De røde forsendelsesæsker konstrueres og tages i brug.
Det første videovejlederkursus afholdes. Udstationering af videomaskiner begynder efter bevilling fra kommuner.
Egmont H. Petersens Fond bevilger kr. 700.000,- til anskaffelse af 2 farvekameraer.
1978
Fredericiaskolen, Døvefilm og Danmarks Radio laver under ledelse af Jørgen Brummerstedt prøver med tv-farvekameraer.
Annelise Harboe afløser Lars von der Lieth som formand for bestyrelsen.
Socialstyrelsen nedsætter 2 arbejdsgrupper om Døvefilms fremtidige virksomhed. Den ene, med Anders Døssing som formand, behandler tekniske og økonomiske områder. Den anden, med Birthe Juul som formand, udarbejder institutionens vedtægter.
Egmont H. Petersens Fond bevilger kr. 1 mio. til anskaffelse af professionelt produktionsudstyr.
1977
Personaleråd oprettes.
Programmedarbejderforening stiftes med A. Tillner Andersen som formand.
Socialministeriet giver afslag på ansøgningen om videomaskiner som hjælpemiddel.
Socialminister Eva Gredal besøger Døvefilm.
Helsefonden bevilger kr. 300.000,- til 30 videomaskiner og forsøg med forskellige kassettesystemer.
Produktionen af film slutter. Der er produceret 90 film siden 1963 (dvs. på 14 år) og 85 videoprogrammer siden 1973 (dvs. på 4 år). Videoformatet har vist sig langt mere effektivt. Herefter produceres kun videoprogrammer.
1976
Landsforbundet ansøger Socialministeriet om godkendelse af videomaskinen som hjælpemiddel.
1975
Det første producerkursus arrangeres af Døvefilm med bl.a. Ole Munk Plum, Lene Søndergaard, Ole Faustrup og senere Birthe Petersen og A. Tillner Andersen som kursister.
1973
Invalideforsikringsfonden bevilger 150 videomaskiner til udstationering hos døve.
Den 1. april udsendes det første videoprogram til 150 abonnenter, og derefter et program hver måned. Programmerne er i sort-hvid. Danske Døves Landsforbund bevilger kr. 125.000,- til indkøb af videobånd.
1972
25 lektioner i tegnsprog produceres og distribueres på video.
1971
Lars von der Lieth bliver formand for bestyrelsen.
1970
5 stk. videomaskiner anskaffes og forsøg begynder under megen presseomtale.
Fredag d. 4. september kl. 19 udsendes det første program i fjernsynet på tegnsprog med B. Bønnelykke Hansen som vært og Per Holst og Arne Knudsen som tilrettelæggere. Derefter sendes i en årrække et program den første fredag i hver måned.
Erik R. Knudsen slutter som formand for bestyrelsen.
1969
Philips lancerer en videobåndmaskine. Det besluttes at afprøve den med henblik på nyt distributionssystem, så filmene kan sendes på videobånd til døve i deres hjem.
Filmene forsynes med lyd.
1968
Videobåndsmaskiner og kameraer dukker op på markedet i Danmark. For tipsmidler og en bevilling fra Døvefonden anskaffes et lille tv-kamera og en videomaskine.
Døvefilm får flere og flere lokaler på døveskolen og har til sidst 12 lokaler.
Døvefilm laver et prøveprogram til tv, ”Syn for sagen”. Det vises for tv-direktøren og programcheferne, og man beslutter, at der skal laves programmer til fjernsynet på tegnsprog. Arne Knudsen sendes på tv-producerkursus med Sven Cordes som tolk.
1967
Den første undersøgelse af seernes meninger gennemføres.
Der oprettes et programudvalg, der ledes af bestyrelsens formand.
1966
Efter forslag fra Erik R. Knudsen besluttes det at kopiere et antal film i 8 mm format, så de kan sendes til døve i deres hjem. 10 fremvisere anskaffes og udstationeres og distribueringen påbegyndes.
2. april udsendes for første gang en film på tegnsprog i fjernsynet: ”Konen med æggene”.
13. maj ansættes Sven Cordes som producer. Herefter øges personalet år for år til i dag at udgøres ca. 20 fastansatte medarbejdere.
25. september udsendes filmen ”Døv” i dansk tv.
1965
Alle døveforeninger har nu fået filmgengivere.
Ved bevillingsperiodens udløb er produceret 13 film.
Med begrundelsen, at filmene medvirker til at bryde døves kulturelle isolation i samfundet, bevilger folketingets finansudvalg d. 12. maj et statstilskud på kr. 140.000 årligt i 2 år til fortsat produktion.
Statens Filmcentral påtager sig distribution af filmene.
8. september flytter Døvefilm ind i et kvistværelse på døveskolen på Kastelsvej. Senere overtages skolens nedlagte sygeafdelingslokale.
1964
Ved prøveperiodens udløb 1. april er produceret 9 film. Da det viser sig umuligt at få statsbevilling, bevilger Døvefonden ca. kr. 70.000 til et års fortsat produktion. Et nyt kamera anskaffes.
Filmen ”Døv” vises i finsk og norsk tv.
1963
Døvefonden, der har direktør i Socialministeriet, Erik Leuning, som formand, bevilger kr. 37.000 til produktion af film i 8 måneder.
1. august ansættes Arne Knudsen.
Produktion af ”Konen med æggene” med Asger Holm og Ellen Schiøler, samt 5 andre film begynder. Lille kontor i Brohusgade 17.
Filmudvalget nedlægges. I stedet oprettes en bestyrelse med Erik R. Knudsen som formand (udpeget af Socialministeriet), Ole Munk Plum (udpeget af Danske Døves Landsforbund) og Svend Holbæk (udpeget af Statens Filmcentral). Det første bestyrelsesmøde afholdes d. 12. september 1963.
1962
Forslag om oprettelse af ”Døves Filmcentral” fremsættes i korrespondance med bidrag af Th. Behrendt, Ole Høeg, Arne Knudsen, Erik R. Knudsen, Peter Knudsen og Ole Munk Plum.
1960
Den første direkte tegnsprogsfilmfortælling, ”Abels død”, optages med Poul Hansen som fortæller.
1959
Inge Larsen afløser Joh. Mathiessen, der aldrig nåede at komme i funktion i filmudvalget.
1958
I april opretter Danske Døves Landsforbund et filmudvalg på 4 medlemmer; Birgitte Ahrentecht, Arne Knudsen (formand), Johs. Mathiessen og Ole Munk Plum.
Produktionen af film intensiveres, filmsamling oprettes og distribution til døveforeningerne begynder.
Filmgengivere købes for tipsmidler til flere foreninger.
Filmen ”Døv” sælges for 3.500 til Statens Filmcentral.
1957-58
Filmen ”Døv” optages.
1956
Døves Smalfilmklub producerer filmen ”Ham eller mig?” med visuelt handlingsforløb.
Filmen får diplom på en amatørfilmfestival i Cannes.Danske Døves Landsforbund får tipsmidler til indkøb af et filmkamera og 4 filmgengivere.
1955
8. marts mødes Ole Munk Plum og Arne Knudsen og snakker film – og mange års samarbejde om film for døve begynder.
1954
Første værtsbårne optagelse. I en sportsreportage bruger Arne Knudsen mund-hånd-system direkte til seerne.
1947-60
Reportagefilm fra sportsstævner og foreningsmøder m.m. optages af Leif Frederiksen, Erik Larsen, Ole Munk Plum, Kaj Lykkegaard, Preben Granlie og Arne Knudsen.
1947
”Den vigtige prinsesse” optages af Erik R. Knudsen på døveskolen i Fredericia. Det er den første egentlige tegnsprogsfilm.
1934
Forældreforeningen ”Bonaventura” bekoster optagelse af film fra døveskolerne og døvehuset i Brohusgade.
1929
Den ældste kendte film med døve, hvor tegnsprog og tolk ses, optages af Viggo Chr. Hansen på en døvekongres i Finland